Denne tur henvender sig til dig, som godt kan lide at vandre og gerne vil have et fast udgangspunkt med mere luksuriøse rammer end i bjerghytterne. Med fast base er det også lettere at vælge til og fra alt efter, hvordan benene har det efter et par dage i bjergene.
Programmet er sammensat således, at du får set de bedste steder i Arlberg, som er relativt let tilgængelige til fods. Vi benytter tog og bus nogle af dagene, men transporttiden er meget lille.
Dagsturene er mellem 5 og 7 timer lange incl. pauser og turlederen, som er kendt i området vil kunne tilpasse turene, så der kan justeres, hvis nogle ønsker at gå længere eller kortere en dag.
Vi spiser hos Jacob og Conny på Piltriquitron nogle aftner og andre aftner går vi ud i byen og spiser à la carte på en af St. Antons restauranter.
Turene vil være planlagt, således at vi ofte “tilfældigt” støder ind i en alm omkring frokost, hvor der kan købes forplejning. Ellers er der mulighed for at smøre en ekstra bolle i forbindelse med morgenmad til den ekstra sult op ad dagen.
Der er max. 12 deltagere på turen.
Program:
24. juli
Afgang fra din nærmeste station i DK. I Hamborg møder du dine rejsefæller og I kører videre mod Alperne i liggevogn
25. juli
Vi ankommer til St. Anton am Arlberg, hvor vi bliver indkvarteret og spiser en let frokost i byen. Herefter en vandretur til Rendl Alm og vandfaldet Stockibach, som er en imponerende introduktion til vores base den næste uge.
26. juli
Vi går mod den smukke og hyggelige bjerghytte, Leutkircher, hvor der kan købes frokost. Hvis man har ekstra kræfter kan man bestige toppen ved siden af hytten.
27. juli
I dag snyder vi lidt og tager liften op til den imponerende top Valuga, hvor der er en fantastisk udsigt. Turen i dag bringer os ned over Maienweg. Der er mulighed for at spare kræfterne lidt til morgendagens tur og korte turen af i St. Christoph.
28. juli
Vi tager toget gennem tunnellen og hopper ud på perronen ved Langen. Herfra går det op mod Kaltenberg-hytten, hvor der er mulighed for at købe frokost. Herfra går vi relativt fladt på højdekurverne mod St. Christoph med en fantastisk udsigt ind mod Verwall-dalen. Der er mulighed for en bestigning af toppen Wirt, hvis vejret er godt. I St. Christoph tager vi bussen retur, og dem som ikke helt har fået nok kan vandre hele vejen ned og se den imponerende Rosanna Slucht. Vi tager i det afslappende svømmebad om aftenen og bliver masseret godt igennem af de hårde stråler.
29. juli
På vores hjemrejsedag tilbyder vi en let vandretur i området omkring Verwall. Vi skal med toget kl. 17.00 til Innsbruck, hvor vi spiser en lækker aftensmad og lige har tid til et hurtigt kig på byen inden vi hopper på nattoget mod DK.
30. juli
Vi vågner op til friskbrygget kaffe og Semmeln i toget. I Hamburg siger jyder og sjællændere på gensyn og der trilles videre med hjemkomst først på eftermiddagen alt efter, hvilken station du skal til.
Tilmelding direkte til trailtoursdk@gmail.com
Prisen er incl.
Togrejse tur/retur fra din nærmeste station i DK. (Afrejse tidlig eftermiddag og hjemkomst eftermiddag).
Lokal transport i forbindelse med vandreture. (Bus og tog).
Liggevogn på både ud- og hjemrejse.
Overnatning i dobbeltværelser hos Piltriquitron og i nabohuset.
Morgenmad alle dage (på togrejsen praler vi ikke af den, men på Piltriquitron er den superb).
Mulighed for at smøre let frokost alle dage på nær ankomstdagen.
Aftensmad på Piltriquitron lørdag, mandag og onsdag.
Dansk erfaren turleder, som kender området godt og kan dele ud af vandreerfaring.
Fem vandredage.
En dags adgang til liften.
En tur i svømmebadet.