Hvem er Trailtours.dk?
Trailtours er startet, drevet og ejet af Simon Grimstrup, som selv er aktiv trailløber og har løbet i skovene ved Himmelbjerget siden han var 10 år gammel. Simon har stor erfaring som turleder i såvel alperne, som på Kilimanjaro, Nepal og ikke mindst bjergene i det nordlige Vietnam.
Beslutningen om, at droppe flyrejser og aktivt gøre noget i forhold til at ændre danskernes rejsevaner kom i september 2018. Der var den første rejse til Vietnam allerede udsolgt. Tanken om at lave forretning på ture, der krævede flyrejser og dermed bidrage i stort omfang til den globale opvarmning, fik os til at tænke os om, da det gav lidt dårlig samvittighed. Den dårlige samvittighed blev hurtigt vendt til noget positivt og viljen til at gøre noget aktivt og give firmaet en mission og mening.
Personligt har jeg selv, som ejer af Trailtours.dk, besluttet at den første gennemførte rejse med Trailtours.dk til Vietnam, også blev min sidste flyrejse.
Det at lave forretning på, at få andre folk til at flyve mere, gav på ingen måde mening og beslutningen om, at lægge værdigrundlaget for trailtours.dk til at være et klimabevidst rejsebureau, lå lige for.
Vi vil inspirere og gøre det lettere for danskerne at få fede oplevelser i naturen – og samtidig passe så godt på naturen, miljøet og klimaet som muligt.
Vi ser os som brugere af naturen – ikke forbrugere.
Fælles ture
Vi laver primært fælles ture, da vi mener, der opstår god dynamik og unikke oplevelser bliver endnu mere unikke, når man deler dem med andre. Vi bestræber os på, at man i gruppen føler sig tryg og inkluderet. Vi tror også, at man lærer noget ved at møde forskellige typer – ligesom erfaringsudveksling deltagerne imellem er meget givtig.
Unikke teknikker, tricks og staldfiduser
Hvad enten vi vandrer, løber eller kører MTB – så er vores guider forpligtiget til at formidle deres viden og vejlede og instruere i de rigtige teknikker og dermed være med til at udvikle den enkelte deltagers færdigheder og kompetencer.
Det afhænger af turbeskrivelsen, hvor meget denne del fylder – men den vil altid være implementeret i en vis grad.
Købmandsskab
Trailtours.dk er en forretning og vi bestræber os på fair og ærlige priser til gavn for guider, gæster og firmaet. Vi har et princip om, at det skal kunne svare sig, at være ude i god tid. Derfor vil du aldrig kunne opleve ”last-minute-deals” – til gengæld kan du opleve early bird tilbud.Hvad kan vi?
At rejse, kan aldrig gøres 100% CO2-neutralt, men vi vil prøve, at gøre det lettere og mere komfortabelt for folk, at foretage et klimabevidst valg uden at skulle gå på kompromis med komfort, effektivitet og oplevelser.
Vi har en stor kærlighed for naturen – derfor er naturen omdrejningspunktet for alle vores rejser og aktiviteter. Vi vil gerne inspirere til og oplyse omkring klimabevidste valg.
Vores væsentligste tiltag er, at vi IKKE tilbyder flyrejser til vores destinationer, men vælger toget og evt. bus, hvis/hvor toget ikke er en mulighed.
Ligeledes vil vi altid have mulighed for vegetariske og/eller veganske måltider på vores ture.
Det betyder også, at vi anstrenger os for at finde de bedste spots i Europa og Skandinavien, hvor vi relativt let kan komme til med det vi mener er klimabevidste transportformer.
Vi er dedikerede, for det vi laver – og går ikke på kompromis. Vores turledere og instruktører er håndplukkede, fordi de har noget på hjertet og brænder for den aktivitet, de står for og er eksperter indenfor feltet. De vil gerne videreformidle deres viden og kundskaber, således at gæsterne rejser hjem ikke bare med en god oplevelse, men også med læring.
Ligeledes er de ture, vi tilbyder, kræset for og forsøgt skræddersyet, så gæsterne oplever de bedste spor, de bedste udsigter og en helhedsoplevelse af det terræn, vi bevæger os i.
” Vi bestræber os på, at skabe unikke oplevelser, som gør en forskel for den enkelte og for fællesskabet.”
Det bedste af det bedste
2019 – Pionerture
Uden flyrejser, betyder det også at alle planer om flere rejser til Asien og Afrika bliver droppet og i stedet startede søgningen efter fantastiske rejsemål i Alperne og de skandinaviske fjelde.
Derfor er alle ture i 2019 pionerture. Ture, hvor det er første gang, vi kommer med gæster – men bare rolig, vi har været der før, har testet områderne, refugierne og hotellerne. Der er altid noget særligt ved at være med på en pionertur. Så håber du er game!
Da det er pionerture vil vi også have et lavere deltagerantal end normalt. Dvs. vi satser på 10-12 deltagere pr tur, hvor vi normalt har en max grænse på 16 deltagere. Så grib eventyret og tag med på pionertur! Det bliver helt sikkert en oplevelse ud over det sædvanlige.
Vores holdning
Vi prædiker ikke klima-politik undervejs, men vi har vores holdninger, og vi vil gerne inspirere til at rejse ansvarligt i forhold til klima og miljø, da vi ikke tror på, en løsning, hvor vi lukker ned for vores udrejsetrang, slukker lyset, sætter os i et hjørne og spiser gulerødder.
Trailtours.dk respektere også de lokale traditioner og skikke og ser det som en naturlig del af rejsen, at man forsøger at blende ind i stedet for at skille sig ud. På den måde får man den bedste oplevelse af såvel kultur som natur.
Vi foretrækker at bo på nogle lidt mindre steder, spise lokalt og undgå så vidt muligt store hotelkæder