Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Dachstein Rundwanderweg Highlights and Beyond! Trekking

23. juli 2020-13:30 - 31. juli 2020-15:00

7999kr

Vi har udvalgt det bedste fra Dachstein Rundwanderweg. Vi har gjort os umage for at finde de hyggeligste overnatningssteder – og følger ikke de normale etaper på turen. Turen er i 2020 en pionertur, dvs. det er første gang vi gennemfører den med en gruppe gæster.
Turen har lange stigninger og til tider et svært stenet terræn, så man skal have mod på lidt sværere vandring. Vi veksler mellem de små, hyggelige hytter, hvor man bor primitivt på sovesale – og hoteller, hvor man kan få et bad og en lidt mere komfartabel seng.
Vi kører med tog direkte til starten af sporet og efter et par flade km går vi mod Goisser Hütte, som ligger smukt ved det stejle bjerg Hoch Kalmberg – og har en fantastisk udsigt. Det er bestemt en mulighed at besøge toppen og den lille kirke, der er indrettet i en hule på vej mod toppen. Det er en perfekt start på en fantastisk ude, hvor vi vandrer rundt om bjerget Dachstein og de omkring liggende stejle tinder. Vi kommer på gletcher – og der er mulighed for også selv at tage små afstikkere ud i terrænet, hvis man ikke er helt færdig efter dagens vandring.
Fra Goisser Hütte tager vi turen ned til den idylliske Gosau-dal, som ligger smukt med sine grønne marker, mange kirketårne og for enden af dalen i Hintertal, hvor vi overnatter. Igen er der gode muligheder for yderligere at se sig om i det område vi er i og med udsigt til de stejle forrevne tårnhøje klippesider, hvor Gosau see ligger malerisk nedenfor.
Næste dag begiver vi os først stejlt op inden vi går om på den anden side af bjergkæden og går i relativt teknisk terræn på langs med højden med udsigt ned i dalen og over mod Østrigs højeste bjerg Grossglockner i horisonten. Snart bliver terrænet lettere og vi ankommer til Körnerhütte, hvor vi overnatter for dagen.

Terrænet næste dag er også udfordrende og en fin dag venter os. Vi går til den flot beliggende Höfpürglhütte, hvor turlederen vil tilbyde en bonustur for dem der ikke har fået nok. Turen til Höfpürglhütte kan være udfordrende, hvis man ikke er vild med højder, men vores turleder er behjælpelig med assistance, hvis man er lidt utryg.
Bonusturen går ned i dalen, hvor der er et par hyggelige Alms, hvor vi kan forpleje os selv med kaffe inden vi igen stiger op til hytten, hvor aftensmaden sikkert er ved at være klar.
Heldigvis er det en af turens smukkeste vandreture – og vi har mulighed for at købe kaffe et par steder undervejs inden vi går igennem den majæstæstiske Tor og herfra kan se til vores bestemmelsessted i det fjerne. Vi overnatter i Austriahütte, hvor vi skal være 2 dage.
Det giver os mulighed for at se vejret an – og vælge om vi vil starte med at tage op til den smukke Dachstein Gletcer – eller om vi tager en tur til de mange traditionelle og meget smukke Alms i området. Det er begge to fantastiske ture, så hvad vi gør først lader vi vejrudsigten bestemme.

Fra Austriahytte går turen hjemad. Vi tager bussen til Scladming omkring middag og har her et par timer før vi triller med toget hjem mod DK og fordøjer de mange gode indtryk for turen.

Tilmelding direkte til trailtoursdk@gmail.com

Prisen inkluderer
Transport med tog fra din nærmeste togstation tur-retur og med liggevogn fra og til Hamborg.
Al lokal transport, som bliver benyttet i Østrig og som er en del af vandreturen. (Undtagen lift til og fra Scladming Gletcheren).
Morgenmad alle dage. (på toget er den simpel).
Erfaren handlekraftig turleder
Overnatning undervejs i bjerghytter og hotel

 

Detaljer

Start:
23. juli 2020-13:30
Slut:
31. juli 2020-15:00
Pris:
7999kr
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Trailtours.dk