Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vandretur i Norge. Fra Fjord til Fjeld. 17. juli – 23. juli

17. juli 2019-8:00 - 23. juli 2019-17:00

7250kr

Kom med Trailtours på vandretur i de smukke norske fjelde. En tur med oplevelser, læring og udfordring for de fleste niveauer. Udgangspunktet for turen er byen Voss i den vestlige del af Norge, hvorfra man finder nogle af Norges mest markante fjeld formationer. Turen vil byde på en stor variation af naturoplevelser med alt fra store fjelde til dybe fjorde.
Vi går over højfjeldet hvor vi kommer til at føle på den friske luft, sandsynligvis ser resterne af vinterens snefald og kan drikke af det klareste smeltevand. Turen slutter med en nedstigning gennem den dybe Roaldsdalen, forhåbentligvis med udsigt ud over Hardangerfjorden. Nede ved fjorden ligger byen Ålvik hvor vandreturen slutter og vi tager en bus tilbage til Voss.
Der overnattes på turen i telt – pånær første og sidste dagen, hvor vi benytter vandrehjemmet i Voss.

Dag 1
Vi skal tidligt op og begynde togrejsen fra Københavns Hovedbanegård til Voss, men forud venter gode oplevelser.
Ved ankomst til Voss om aftenen tjekker vi ind på Voss vandrehjem. Her overnattes der i fire til fem personers værelser med mulighed for bad. Der lægges op til fælles aftensmad på vandrehjemmet, der benytter lokale råvare samt økologisk frugt og grønt.

Dag 2
Cirka 8 kilometer og 650 højdemeter.
Der er morgenmad på vandrehjemmet. Vi går igennem pakkelisten en sidste gang og lægger en fælles plan for dagen og turen. Efterfølgende vandre vi fra vandrehjemmet og begynder opstigningen til fjeldet. Vi slår lejr i læ af skoven i cirka 700 meters højde. Dagens etape er kort, men byder på mange højdemeter.

Dag 3
Cirka 10 kilometer, 500 højdemeter og en nedstigning på 250 højdemeter.
Efter et solidt morgenmåltid pakker vi lejren sammen og bevæger os op på højfjeldet. Vi slår lejr med udsigt over en stor fjeldsø i cirka 1100 meters højde. For dem med ekstra krudt i benene er der mulighed for en eftermiddags tur.

Dag 4
Cirka 12 kilometer, 250 højdemeter og en nedstigning på 750 højdemeter.
Dagens etape byder på turens største variation af naturlandskaber, så her er der noget at se frem til! Vi passere fjeldområdets og turens højeste punkt på 1350 moh, hvorefter vi begynder en lang nedstigning. Den kan være udfordrende for knæene, men vi tager os god tid. Vi slår ved trægrænsen i cirka 650 meters højde.

Dag 5
Cirka 8 kilometer, 500 højdemeter og en nedstigning på 200 højdemeter.
Efter en nat i lavere himmelstrøg bevæger vi os igen op på højfjeldet. På dagens etape vil der være udsigt ud over adskillige store fjeldsøer. Vi slår lejr ved en af dem i cirka 950 meters højde. Hvis der er nogle med ekstra energi, vil der også her være mulighed for en eftermiddagstur.

Dag 6
Cirka 9 kilometer og en nedstigning på 1000 meter.
Turen lakker mod enden og vi nyder udsigten af de sidste fjeldtoppe, før vi begynder nedstigningen gennem den dybe og spektakulære Roaldsdalen. Her håber vi på klart vejr, så vi kan se ud over Hardangerfjorden under nedstigningen. For enden af dalen kommer vi til byen Ålvik som ligger ved fjordbredden. Derfra tager vi bussen tilbage Voss, dette tager cirka en time.
Tilbage i Voss skal vi have eftermiddagen og aftenen til at gå, før vi tager toget tilbage mod Danmark. Her vil der være mulighed for at gå ned til byens strand og slappe af eller tage sig en dukkert i Vangsvandet. Eventuelt ligger der en campingplads hvor der er mulighed for brusebad. Derefter lægges der op til at spise fælles aftensmad på vandrehjemmet. Ved midnat går toget mod Oslo og hjemrejsen begynder.

Dag 7
Hjemkomst til København og DK med tog efter en god begivenhedsrig uge med store naturoplevelser.

Rammer
Pris: 7250 kr. incl togtransport fra KBH
Inkludert: alt transport (tog til og fra Voss, bus fra Ålvik tilbage til Voss), proviant under vandreturen, overnatning på vandrehjem første nat i 4-5 personers værelser, bad faciliteter på vandrehjemmet, morgenmad på vandrehjemmet, alt fælles udstyr til turen (telte, kogegrej, osv.).
Ikke inkluderet i prisen: madpakke til togrejsen, aftensmad på vandrehjemmet første og sidste aften, personligt udstyr såsom: sovepose, liggeunderlag, rygsæk osv. (der udsendes pakkeliste før turen).
——————————————————————————————-
Turleder: Aske Axel Christensen, Turlederen har en bachelor i friluftsliv og er erfaren indenfor friluftsliv. Dertil har han vandret rundt om hele den danske kystlinje. En tur på 5000 kilometer med en varighed på seks måneder.
På denne tur deltager muligvis en ekstra turleder – ligeledes med bachelor i friluftsliv.

Gruppe forudsætninger:
Deltagerne kan have blandet erfaring indenfor vandring samt friluftsliv og strække sig i niveau fra nybegyndere til øvede. Ligeledes forventes blandet fysiske forudsætninger.

Målet med turen er at give deltagerne en trivelig tur med gode naturoplevelser. Dertil tilrettelægges turen med et læringselement for de deltagere der ønsker det. Dette indebære orientering med kort og kompas til fjelds, naturkendskab, samt basis friluftslivs færdigheder og herunder lejr rutiner. Turlederen vil lede turen, men der lægges op til at deltagerne inddrages i beslutninger såfremt de ønsker det.

Detaljer

Start:
17. juli 2019-8:00
Slut:
23. juli 2019-17:00
Pris:
7250kr
Begivenhed Kategori:

Sted

Voss
Norway

Arrangør

Trailtours.dk