Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kajak i den spændende svenske skærgård

4. juni 2020-8:00 - 7. juni 2020-12:30

2700DKK
blik fra havkajak i Skærgården

Tag med kajak-eksperterne Peter og Thue til et af deres favoritsteder,Havstenssund i den svenske skærgård.

Havstenssund ligger midt i et vidunderligt område
med utallige øer og skær. Dyrelivet er mangfoldigt og der er hyggelige øer med sandstrande og læ for vinden og, hvor vi overnatter i telte.
Området er netop unikt fordi man stort set altid kan søge ly for de store bølger, der kan komme fra havet, ved en af de mange øer.
Både Peter og Thue er meget erfarne friluftsmennesker. De er gode til at begå sig i naturen, aflæse vand og vind. De kender Skærgården efter mange kajakture her – og vil uanset vindforhold næsten altid kunne finde fint padlevand.

Thue og Peter vil udover at give gode kajak- og lejrråd også sørge for indkøb og hjælp til tilberedning af turmaden. Du skal selv deltage i madlavningen, men derfor går vi ikke på kompromis med kvalitet og smagsoplevelse som skal være gourmet!

Kajakegenskaber
Vi kommer helt sikkert til at opleve store bølger, og nogen gange er vi langt fra land.
Derfor skal du:
● kunne padle 15 km i streg
● kunne udføre en selvredning og/eller makkerredning
● føle dig tryg når du ror i bølger.

Udstyr
Kajakudstyr
● Når vi padler skal vi have enten tørdragt eller våddragt på (3-4 mm neopren)
● Du skal selv enten selv stille med – havkajak, pagaj, overtræk, pumpe, paddlefloat og redningsvest (skal være typegodkendt efter anerkendte normer).
Har du ikke selv kajakudstyr eller ønsker du at leje – så er det også en mulighed. Tag Kontakt til trailtours.dk – så ordner vi det og vores leje i forbindelse med turen er billigere end det du finder i Sverige.

Lejrudstyr
● Sovepose, liggeunderlag og telt (har du ikke selv telt, kan du leje ved Trailtours).
● Spisegrej: tallerken, skål/mugg, bestik, kop, skarp kniv og skærebræt
● Vandposer eller flasker til 12 l. ferskvand pr. person
● Vandtætte poser til eget tøj og sovepose – alt skal pakkes vandtæt!
● Personlige pakkeliste kommer.

Hvem er vores guider på ture; Peter og Thue?
Peter er 67 og har roet kajak i 27 år, og aktivt dyrket primitiv friluftliv i over 50 år.
Klubinstruktør gennem 25 år og instruktør i DKF 2003 – 2013. Han har roet et stort antal
langture med oppakning siden 1994. Mest langs DK`s kyster og Bohuslän -/S:t Anna Skærgård, samt Femundsøen i Norge. Peter har deltaget i flere maraton kajakløb fra Tour de Gudenå over 100 km flodløb i Letland til Yukon River Quest, som med 740 km er
verdens længste kajakløb.
Thue er 28 år, og har roet kajak siden han var 15 år. Han har roet tur, kap, hav og foskajak. Ud over det har han netop færdiggjort friluftsvejlederuddannelsen i Norge, som har taget 3 år, på uddannelsen har fokus været at have folk med på langtur. I 2 af de 3 år Thue var i Norge, var han også chef i den lokale foskajak klub, hvor han holdt mange kurser, og blev rigtig god til at padle ned af de norske elve!

Tilsammen har vi et både ungt, stærkt og erfarent et tur-team med både nye og gamle tips indenfor kajak og friluftsliv.

Transport til og fra Havstenssund
To muligheder // to priser

1: Vi er så heldige, at kunne tilbyde en afslappende togtur fra Danmark til Havstenssund. Trailtours hjælper med at booke toget.
Vælger du toget, kan du enten lejer en havkajak af Trailtours, som bliver fragtet til Havstenssund og står klar til dig når du ankommer. Eller du kan fragte din egen kajak til Ry, hvorefter Peter og Thue sørger for den videre fragt til mødestedet.

2: Køre selv med kajakken på taget, eventuelt sammen med andre, der skal med. Du skal selv booke og betale færgebillet.
Vi anbefaler færge fra Frederikshavn til Gøteborg (kl 08:30-12:00) – tilbage Gøteborg til Frederikshavn (16:00-19:25).

2700 kr. Pris uden transport og kajakleje incl måltider undervejs.

Detaljer

Start:
4. juni 2020-8:00
Slut:
7. juni 2020-12:30
Pris:
2700DKK
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Trailtours.dk